torsdag den 11. januar 2018

Email Tracking Med Bananatag

Har du behov for at kunne lave email tracking? For at kende open rate og click rate på de mails du sender ud og på den måde blive klogere på, hvilke af dine kontakter eller modtagere af dit nyhedsbrev, der rent faktisk åbner dit nyhedsbrev eller din mail og endda klikker på dine links i mailen?
Email tracking

Email tracking, open rate og click rate

For en erfaren email marketeer er begreber som email trackingopen rate og click rate ikke ubekendte begreber, og det burde de heller ikke være for en mindre erhvervsdrivende, der bruger email nyhedsbreve til at markedsføre sin forretning. Ofte er pengene små og tiden ligeså, og det er vigtigt at holde fokus for at få det meste ud at begge. Derfor er der risiko for, at mange mindre selvstændige fravælger at arbejde med og optimere på deres email marketing, men der kan være meget omsætning at hente ved at kende og arbejde med effekten af din email marketing. Hvorfor bruge tid på at sende nyhedsbreve ud uden at kende effekten og værdien af det? Med Bananatag får du et gratis program til email tracking og til at tracke dine emails open rate og click rate.

Bananatag

Bananatag er en simpel måde at tracke dine emails, og på den måde finde ud af, hvad der sker med dine emails, efter du har sendt dem. Hver dag sender du vigtige emails – nogle emails bliver åbnet og af dem bliver der klikket på et eller flere links i mailen og endelig bliver en del af dine mails ignoreret. Problemet er, at du ikke har nogen idé om hvad der sker og hvilke af dine kontakter eller modtagere af dit email nyhedsbrev, der gør hvad.
Bananatag er et program, som du efter at have downloadet og installeret det, kan bruge til email tracking primært i Outlook, Gmail (dog kun i Firefox og Chrome browsere), men det kan også bruges i andre email klienter. Selv har jeg installeret og integreret Bananatag i min Gmail konto, derfor tager jeg også udgangspunkt i installationen til Gmail og samtidig kan jeg forestille mig, at der er mange andre iværksættere og mindre erhvervsdrivende, der bruger Gmail og de mange fantastisk brugbare (og gratis) muligheder, som Google tilbyder.

Sådan virker Bananatag

Efter du har installeret Bananatag tilføjelsen til din Firefox eller Chrome browser, vil du, når du er logget ind på din Gmail konto, nu kunne se to nye blå knapper. Den ene knap – Bananatag, ligger til højre for søgefeltet og er linket til din Bananatag konto. Den anden knap vises, når du klikker på Skriv for at skrive mails og ligger lige til højre for Send og hedder Track & Send.
Du er nu klar til at kunne lave email tracking på de mails, du ønsker ved blot at klikke på knappen Track & Send. Dvs. at hvis du bruger din Gmail konto til at lave masseudsendelser af mails, som eks. et mail nyhedsbrev, forfatter du blot dit nyhedsbrev og føjer dine relevante links til nyhedsbrevet og klikker Track & Send for at sende din mail og Bananatag registrerer, at din mail skal trackes sammen med at de links, du har defineret i din mail, også trackes.

Analyse af din email tracking

Når du er begyndt at tracke dine mails, kan du nu begynde at se på og analysere, hvad der sker med dine mails. Du kan enten vælge at modtage email notifikationer med din data eller du kan tilgå din Bananatag konto via Bananatag knappen til højre for søgefeltet.
Som det første du kan se, når du logger ind på dit Bananatag dashboard, er en overskuelig statistik over antal mails, du har sendt, hvor mange af disse mails, der er blevet åbnet og endelig hvor mange af de mails, der er blevet åbnet, der så også har klikket på dine links i den udsendte mail. Med denne viden ved du nu, hvilke af dine mails, der har den højeste open rate og den højeste click rate. Med den viden kan du begynde at optimere på dine nyhedsbreve eks. i forhold til dit nyhedsbrevs opbygning, stil og tone for på den måde at få mest ud af dine kræfter med maksimalt udbytte.

Metrics – dybdegående analyse af din email tracking

Du kan også få noget mere detaljeret data ved at klikke på menupunktet Metrics i toppen af siden. Her kan du se en opsummering af dine aktiviteter. Det kan være en god idé specielt at fokusere på kliks på links fra stationære vs. mobile enheder. Har du mange kliks fra mobile enheder, er det hensigtsmæssigt at dit site er optimeret til visning på en mobilenhed.
Du kan også se forholdet mellem links, der er blevet klikket på, og links, der ikke er blevet klikket på. På den måde får du viden om, hvilke links i dit nyhedsbrev, der er mere interessante end andre links. Igen meget brugbar viden i forhold til at optimere på dit nyhedsbrev. Endelig kan du på siden Location under Metrics få et overblik over hvor i verden dine nyhedsbreve bliver åbnet. Dette er selvfølgelig relevant, hvis du har fokus på det internationale marked.

Dommen

Jeg er ret begejstret for Bananatag, fordi det er ligetil at gå til at lave email tracking og fordi du på en simpel måde kan få en masse brugbar viden omkring open rate og click rate på dine emails og email nyhedsbreve. Især er jeg vild med integrationen til min Gmail konto, der gør det nemt at bruge Bananatag og dermed indsamle værdifuld viden og indsigt i forhold til min mail kommunikation.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

online markedsføring og webkommunikation

PointofMail Noget af det, jeg synes, er rigtig fedt ved online markedsføring og webkommunikation i det hele taget, er den rige mulighed ...